søndag den 22. juli 2012

Om at skralde!

Det at skralde, vil sige at man finder brugbare ting, som andre har smidt ud. Det er helt utroligt hvad man kan finde, nye ting som bare er blevet smidt ud, f.eks. fra butikker og i skraldehuse. I USA er det at skralde for nogen en livsstil, de lever simpelthen på det nærmeste af hvad de finder i containere og andre stedet. Nu taler jeg ikke om ulækre rådne ting, men finde ting der ikke er det mindste galt med. 
Man kalder denne livsstil for friganisme, dvs. at leve med et minimum af forbrug. Dem der lever af at skralde gør det også for at hjælpe med at minimere madspild, som også er helt enormt her i Danmark. fødevarekoncernerne smider omkring 300.000 tons mad ud om året, og fra de danske husholdninger er det omkring 240.000 tons på et år. Det skal lige siges at der er tale om spiselige fødevare her! det bliver til omkring 540.000 tons om året, til en værdi af 8,4 milliarder kroner. Se mere her http://www.stopspildafmad.dk/madspildital.html ! 

Man kan jo ikke som privat person gøre så meget ved det store spild på landsplan, men man kan tænke sig lidt om før maden bliver kylet ud. Jeg har ca. 2 til 3 gange om ugen hvor jeg laver "tøm køleskabet aftensmad", hvor jeg bare tager hvad vi har af forskellige ting, og laver en ret med det. Det tvinger også en til at være ret så kreativ, og der kommer spændende lækre resultater ud af det. 

Det er ikke kun mad man kan skralde, man lan finde mange andre ting i containere rundt omkring, og det er fuldt ud lovligt hvis der ikke er låst af på stedet. Her er det seneste rov!

Det er da utroligt hvad der bliver smidt ud, og egentlig noget svineri hvis man tænker på hvor mange der lider nød ude i verden. Jeg tænker at det egentlig er underligt at de ikke sender det til noget nødhjælp eller noget, i stedet for bare at smide det ud???








Og min smukke "skraldebuddha", syntes den er helt fantastisk!

S¨vær med til at minimere madspild (eller i det hele taget bare spild) og lad os samles om skralderen (: PEACE!










0 kommentarer:


Velkommen til Pablos Corner (:

Jeg er blevet vegetar for ca. 3 år siden, og er for nylig begyndt at leve vegansk. Jeg har en passion for grøn mad. Jeg elsker at stå i mit køkken og eksperimentere, smage til og finde på nye retter. Pablo og jeg bor i det sydfynske, hvor vi har både strand, skov og drivhus tæt på.
Til hverdag læser jeg til socialrådgiver, hvilket jeg også brænder meget for.
Denne blog vil handle om grøn livsstil, og alt hvad dertil kommer. Dyrenes velfærd, veganske produkter, kærlighed til naturen og meget andet. Du skal være vekommen til at komme med forslag til emner som kunne være interessante at skrive om.

De kærligste hilsner fra Pablos Corner.