mandag den 1. oktober 2012

Rødebedebøffer!

Nu er det ved at være længe siden Jeg har blogget her på Pablos Corner, vi er ved at flytte og renovere vores nye lejlighed, så jeg har ikke haft meget tid til overs. Men en lille opskrift på rødbedebøffer må jeg lige smide her på bloggen.

Man har dyrket beder i over 3000 år. Dengang brugte men dog kun blade og stængel. Den rødbede vi kender i dag, regner man dog først med, at man begyndte at dyrke i middelalderen. Men først omkring 1800 tallet blev rødbeden almindelig spise i Danmark. 



Så var det i fredags at min familie skulle have sådan nogle rigtig saftige fredagsbøffer, og det skulle jeg selvfølgelig også, mine var bare lavet af rødbeder i stedet for ko (:

Du skal bruge:

3-4 mellemstore rødbeder
1 stort løg
1-2 dl hørfrøslim
3 spsk. kikærtemel
1 tsk. stærk karry
3-4 dl. hvedemel
salt og peber efter smag

Skræl rødbederne og riv halvdelen på den fine side af rivejernet og den anden halvdel på den grove. Hak løget fint bland løg og rødbeder i en skål. 
Tilsæt kikærtemel, karry og hørfrøslim. Bland det hele godt. Nu er det sådan med melet at du med fordel kan starte med at blande ca, 3 dl i, nu skal farsen stå i køleskabet i sådan ca. 15 min. Herefter kan du fornemme om farsen skal have mere mel. Smag til med salt og peber. Bøfferne kan godt være lidt sarte i det, så steg dem godt på den ene side før du vender dem. De skal have til de er godt sprøde på begge sider. Velbekomme (: (da det var fredag skulle der selvfølgelig pomfritter til)


fredag den 21. september 2012

Suppe med hokkaidogræskar!


Mig og min bror glæder os hvert år til efteråret starter, for så skal vi lave græskarsuppe! Det smager bare så godt, og er rigtig efterårshyggemad. 

Græskaret er blevet dyrket af indianere i mange hundrede år, men hokkaidogræskaret stammer oprindeligt fra Japan.) Hokkaido er faktisk en ø i det japanske øhav.) Det har et stort indhold af antioxydanter. Hokkaidogræskaret virker varmende på kroppen og egner sig derfor godt til efterårs/vintermad. (andre græskar virker kølende på kroppen) Man kan bruge hokkaidogræskaret til mange ting, som tærter, og de skulle være fantastiske til pomfritter (det skal prøves), til pure, og postejer. 
Men her i hytten laver vi altså suppe af dem

Du skal bruge:

3 Små hokkaidogræskar (eller 1 stort)
3 løg
2 spsk. stærk karry
4 fed hvidløg
Et godt stykke ingefær
1/2 rød chili
Ca. 1 l. kogt vand
Salt og peber efter smag

Server med facon, opskriften finder du her:


Fremgangsmåde: Find din bedste suppegryde frem (:  Skræl græskarene og pil kernerne ud (hvis du skyller dem, og steger dem på panden med salt, bliver de til en god og meget sund snack) Og hak løg, chili og hvidløg, svits dem i gryden i lidt olie. Skræl og riv ingefæren og tilsæt den til løget sammen med karry. Tilsæt det kogte vand og græskarterningerne. Herefter tilsættes vand så græskarene er dækket. Lad nu suppen simre til græskarene er bløde, det kan godt tage lidt over en time. Nu blendes suppen med en stavblender, og smages til med salt og peber. 


mandag den 17. september 2012

Vegansk æbletærte, god til efterårshygge (:

Efteråret banker på døren, og man kan ligesom fornemme at kulden kommer krybende, det er da bare så hyggeligt! Den anden aften blev der for første gang i år tændt op i brændeovnen og det var rigtig ruskevejr udenfor. 

Efteråret er også æbletid, og min mor har været på æblerov og kom hjem med en hel kasse lækre efterårsæbler. Man har spist æbler i Danmark rigtig rigtig længe, man spiste allerede æbler her i Jernalderen som er omkring 2400 år siden. De søde æbler kom dog først til Norden senere, dengang var det små sure æbler man fandt i skoven som blev spist her. I nordens mytologi har æbler også en stor betydning, de fleste af os kender nok den nordiske gudinde Ydun, som gav aserne nogle ungdomsæbler at spise, så de aldrig skulle ældes. 

Æbletærte er jo en dejlig ting, meeen hvad gør man lige når den skal være vegansk? Man starter med at lave en portion hørfrøslim. Ved godt det ikke lyder så lækkert, men det er en af de bedste og billigste æggererstatninger (af hvad jeg ved ihvertfald) man kan lave, nemt og billigt. Man vejer 100 g. hørfrø af og koger dem i ca. 1 liter vand. man lader det koge i ca. 5 til 7 min, sir vandet fra i en skål og smider frøene ud. Vandet du har siet fra, har ca. samme konsistens som æggehvider og kan nu bruges i kager ligesom man ville bruge æg. 

Jeg havde ikke noget dl. mål da jeg lavede denne kage, så jeg brugte en lille kop til at måle af med, i ved sådan en lille gammeldags kaffekop, svarer ca. til 1 dl. 

2,5 kopper hørfrøslim
60 g. flydende becel.
180 g. rørsukker
2 tsk. bagepulver
160 g. hvedemel.
2 kopper rismælk
Vanillekorn fra 1 vanillestang.
4-5 små æbler
Kanelsukker til at strø over kagen.

Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 200 grader. Pisk rørsukker og hørfrøslim sammen, pisk indtil sukkeret er opløst. Pisk flydende becel og rismælk i blandingen. I starten ser det lidt underligt ud, men bare bliv ved med at piske til det er blandet til en ensartet masse. Bland alle de tørre ingredienser i en skål og pisk dem i hørfrøblandingen lidt efter lidt. Hæld dejen i en smurt tærteform. Skræl æblerne og Skær dem i tynde både, lig dem i et cirkelmønster (hvis du syntes) oven på dejen og strø til sidst med kanelsukker. Bag Tærten ca. 20 til 25 minutter, du kan tjekke om den er færdig ved at stikke i midten med en strikkepind, hvis der ikke hænger noget ved er den færdig.


Server evt. med soyaflødeskum (: mums!



fredag den 14. september 2012

Muffins med Matcha/grøn the!

Jeg har lige købt en pose matcha. Matcha er en super koncenteret grøn the i pulverform. Denne dejlige grønne the er fuld af antioxydanter. Den bliver dyrket i Japan og har er blevet drukket af buddhistiske munke der i mere end 900 år.

Man tørre bladene og de bliver malet til det dejlige grønne pulver.

Matcha skulle pga. dets høje indhold af Gode stoffer, kunne give dig et energiboost der varer 3-6 timer. Man kan bruge matcha i smoothi, brød, kager og meget andet. Vær opmærksom på at det skal opbevares på køl efter åbning, det stod der ikke på den pakke jeg købte, men hvis alle de gode ting der er i theen skal bevares efter åbning så er det bedst at den står på køl.


Jeg har bagt muffins med matcha i går, du skal bruge:

1,5 dl. hvedemel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. matcha
1 knivspids himalayasalt
1/2 dl. rørsukker
1 dl. soya yoghurt
1 dl rismælk
2 spsk. solsikkeolie
2 tsk. vanillesukker

Tænd ovnen på 200 grader. Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Si melet igennem en si, så bliver kagerne lidt mere luftige. Pisk de våde ingredienser sammen med et håndpiskeris, ikke elpisker, tilsæt de tørre ingredienser lidt efter lidt imens du pisker. Pas på du ikke pisker for hårdt, så dejen stadig er lidt luftig. Fordel kagerne i muffinsforme, der er til 6 muffins med denne opskrift. Bag kagerne midt i ovnen i ca. 15 min. Når du kan stikke en strikkepind el.lig. i kagerne og der ikke hænger noget ved er de færdige.

Pynt kagerne med hvilken som helst vegansk pynt, kun fantasien sætter grænser.

Beklager at mine på billedet ikke er særlig skønherligsmukt pyntet, men havde lidt travlt da jeg bagte dem!
tirsdag den 11. september 2012

Vejen til Veganisme!

Jeg har over nogle år været vegetar, og en aften til en familiefest sagde min sidemand pludselig "jamen spiser du stadig ikke kød, altså hvor længe har du tænkt dig at lade være med det?". Jeg tænkte, det var da et underligt spørgsmål, jeg skal da aldrig mere spise kød. Det sagde jeg så, hvorefter sidemanden siger "nårh jeg troede ellers det var sådan en salgs udrensningskur du var igang med".....  men jeg var på det tidspunkt kun nået til at vælge kødet fra. 

Nu har jeg taget valget om at blive veganer, nu bliver jeg spurgt hvad en veganer er, når jeg så fortæller at jeg har valgt alle de animalske produkter fra siger de fleste "Gud nej, hvad skal du så leve af?"......Jeg har lyst til at svare, at jeg skal leve af det som virker mest naturligt for mig at leve af! Plantebasseret føde!

Det er som om veganismen sneg sig ind på mig, det føltes bare mere og mere forkert at spise produkter der kommer fra dyr. Og hvad skal man så svare når man bliver spurgt om hvorfor man har taget valget at blive veganer. Ja for mig vil svaret være at jeg har respekt for liv. Jeg syntes kødindustrien er ond, og uden empati for de levende væsner de slår ihjel. Jeg syntes det giver mening for mig at leve som veganer, min krop og mit sind  fungere bedre, jeg er mere frisk og mere velafbalanceret!


Jeg skal dog ikke være bleg for at indrømme, at det ikke var et let valg. Jeg tænkte meget på hvad jeg skulle spise i stedet for ost og smør. Hvordan med at lave desserter uden fløde osv. Men der er så mange lækre alternativer som er 100 procent plantebasseret! Nu kan jeg endelig sige "jeg er veganer"! Og det er bare et af de bedste valg jeg har taget i mit liv!


Nu jeg nævnte desserter uden fløde, så lavede jeg den lækreste veganske chokolademousse i weekenden, jeg fandt opskriften på Månebarnets blog. Prøv den, den er alt for lækker. Du skal bruge:

300 g. silken tofu
3 spsk. kakaopulver.
3 spsk. sirup
1 knivspids salt.
Ca. 80 g. mørk chokolade.

Blend tofu sammen med sirup og kakaopulver. tilsæt salt. Smelt chokoladen over vandbad og bland dette i tofublandningen. Lad desserten stå i køleskabet nogle timer før servering. Jeg valgte at lave små portioner i nogle miniskåle, da smagen er meget kraftig er en lille portion passende. 
Har lavet desserten to gange, første gang brugte jeg chokolade med en kakaoprocent på 60 og anden gang en med 70. Syntes klart den er lækrest med 60 % chokoladen, men det er jo efter smag og behag. Her er ihvertfald en nem og 100 procent vegansk dessert..... enjoy (:





torsdag den 6. september 2012

Lidt god energi til dit hjertechakra <3

Hjertechakraet sidder ved 3 bryshvirvel og sidder på højde med hjertet. Hjertechakraet repræsentere vores evne til at føle empati. Det drejer sig om ens tanker omkring tilgivelse og venlighed.

At balancere hjertechakraet vil også styrke immunforsvaret. 

Det er selvfølgelig grøn mad der vil "fodre" dette chakra. Salat, spinat, grønkål, ærter, bladselleri og andre grønne madvare.

Hvis man har en juicemaker kan man vælge at lave en "power-drink", men sådan en har jeg ikke, så jeg har valgt at lave tærtefyld af de grønne lækkerier. 



Anahata-tærtefyld:

Tærtedej:
3 dl. speltmel (gerne fuldkorn)
2 spsk. hørfrø
1/2 dl. olie (gerne oliven)
1/2 dl. vand.


2 mellemstore løg
1 pose frisk spinat
Ca. 300 g. frosne ærter
6 små kartofler
2 dl. soyafløde
3 fed hvidløg
Himalayasalt efter smag

Alle ingredienser til dejen blandes i en lille skål, tærteformen smøres med olie og dejen fordeles i fadet med fingrene. dejen forbages på 200 grader i ca. 10 min. (hvis du syntes tærtedejen er tør, så bare tilføj vand til du syntes den er fin)

Fremgangsmåde: Hak løgene fint og svits dem i lidt olie på panden, kartoflerne rives og spinaten skylles godt, kom begge ting på panden sammen med løgene og lad det hele simresvitse indtil spinaten er helt mørkegrøn. 
tilføj også de frosne ærter på panden og giv hele herligheden et par minutter mere. Kom soyafløden i en skål og pres hvidløgene i, pisk sammen og smag til med salt. Bland dette i det grønne på panden og giv det et lille minut endnu. Hæld fyldet på den den forbagte tærtebund og bag tærten til den er gylden på toppen (:




søndag den 2. september 2012

Maden og sindet!

Mad og åndelighed høre i min verden helt sikkert sammen. 
Som vi ved er en varieret kost, nok vand og søvn og ikke mindst motion vigtige faktore for velvære. 
Mennesker gør forskellige ting for at holde sig sunde og velfungerende,  man må lytte til sig selv og sin krop! Når det så er sagt, så kan man gøre nogle helt specifikke ting for at "fodre" sit sind igennem kosten. 

Farverne på din mad har en indvirkning på dine chakra. Chakra er 7 energipunkter der sidder langs din rygsøjle og over dit hoved. Rod ckakra, sakral chakra, soler plexus chakra, hjertechakra, hals chakra, pande chakra og hovedchakra. De er vores indre sanser, og de kobler sig til hver deres gruppe af nerver. De kopler sig også til kirtler, og her udskiller vi enzymer. 
(Du kan læse mere om dine chakra her: http://netspirit.dk/new/?page=22#sect22_1) Når dine chakra er i balance vil du også føle velvære, og dette kan man hjælpe på vej igennem kosten. Hver chakra har en farve, hvilket du også kan se på billedet oppe over. 
Sakral chakraet relatere f.eks. til binyrene/stress/væskebalance (indre sanser), farven der kobler sig til her er orange. Så kan man sørge for at spise gulerødder, appelsiner og anden orange mad for at hjælpe dette energipunkt i balance. Jo mere farve grøntsager og frugter har, jo flere bioaktive plantestoffer vil de indholde. 

Du kan læse mere om emnet i Vita Damsøs bog "fair food". 


Jeg syntes jeg kan mærke tydelig forskel på min egen sindstilstand nu og hvordan den var da jeg spiste kød. Det blev meget bedre da jeg blev vegetar, og da jeg begyndte at vælge resten af de animalske produkter fra begyndte jeg at kunne mærke at min kost gjorde godt for både krop og sjæl. 
Min krop føles lettere, og mit sind mere klart. 

Tryghed er en meget vigtig faktor i mit liv, og den røde mad relatere til tryghed og kobler sig til rod chakraet. Min bedste comfortfood har sjovt nok altid været tomatsuppe. Også før jeg blev bevidst om at mad og åndelighed hænger så meget sammen. Så her får du opskriften på min bedste tomatsuppe, den varmer både krop og sjæl og smager så englene synger (:

Muladhara tomatsuppe:
2 løg
4 fed hvidløg
1/2 rød chili
Et godt stykke ingefær
1 spsk. karry
2 ds. hakkede tomater
1/2 liter kogt vand
ca. 1 kg. friske tomater
2 dl. røde linser
Himalayasalt og peber efter smag.
1-2 dl soyafløde.


Fremgangsmåde: Hak løg, hvidløg, og chili, riv ingefæren. Varm lidt olie op i en stor gryde og svits alt hvad du lige har hakket og revet, sammen med karryen i nogle minutter. (løgene må ikke blive brændt) Tilsæt nu de to dåser tomat sammen med det kogte vand. Lad det simre på middelvarme imens du hakker de friske tomater. Tilsæt tomaterne sammen med de røde linser. (husk at skylle linserne, du skal ikke koge dem ved siden af, bare lad dem koge med i suppen) Lad suppen koge i ca. 30 min, smag nu til med salt og peber. Blend suppen med en stavblender, sæt den tilbage på komfuret og tilsæt soyafløde som vil jævne suppen en del. Lad suppen koge yderligere nogle minutter. Server suppen med hjemmelavet madbrød (: 

Follow by Email

Velkommen til Pablos Corner (:

Jeg er blevet vegetar for ca. 3 år siden, og er for nylig begyndt at leve vegansk. Jeg har en passion for grøn mad. Jeg elsker at stå i mit køkken og eksperimentere, smage til og finde på nye retter. Pablo og jeg bor i det sydfynske, hvor vi har både strand, skov og drivhus tæt på.
Til hverdag læser jeg til socialrådgiver, hvilket jeg også brænder meget for.
Denne blog vil handle om grøn livsstil, og alt hvad dertil kommer. Dyrenes velfærd, veganske produkter, kærlighed til naturen og meget andet. Du skal være vekommen til at komme med forslag til emner som kunne være interessante at skrive om.

De kærligste hilsner fra Pablos Corner.