lørdag den 21. juli 2012

At grille uden kød!

Sommeren er over os, og der grilles på livet løs i det danske land. Historisk har man jo altid lavet mad over åben ild, dette var en forløber til den grill vi kender i dag. Jeg har ikke kunnet finde ud af nøjagtig hvornår man begyndte at grille, men kan læse mig frem til at weber startede i 50erne. 
Når man ikke spiser kød, kan det være lidt af en udfordring at grille sammen med sin kødspisende familie (jeg er den eneste i flokken her der ikke spiser kød). Man kan jo grille de fleste grøntsager, hvilket er rigtig lækkert. Peberfrugter og auberginer er meget velegnede til grillen. Man kan også lave en lille bakke af søvpapir og fylde den med lækre grøntsager, og stille den på grillen til grøntsagerne er tilberedt! 


I år er jeg på mit 2 år uden kød, og noget jeg har savnet, har faktisk været en ristet/grillet pølse med en god ketchup og stærk sennep til. Jeg har prøvet forskellige tofupølser, men fandt ingen der rigtig faldt i min smag... men men men, så en dag var jeg en tur i økomor, som er en lille butik i Svendborg, og her har de et ret stort udvalg af tofuprodukter. 

Pølserne fra Nagel er helt klart de bedste, de er meget nær rigtige pølser (hvis jeg husker rigtigt, da det er meget lang tid siden jeg har fået en sådan )
købte også fra mærket wheaty, som også bare er super lækkert.

Her er det grillede minipølser fra wheaty, med nye kartofler, friske tomater. sort glutenfri pasta og hvide bønner med stegte løg og rød peberfrugt. 

Jeg syntes det er alletiders at grille grøntsager, men der er altså noget meget sommerferieagtigt over at få en grillet pølse, og det har vi, der har fravalgt kødet også chancen for, og så smager det endda godt (:

0 kommentarer:


Velkommen til Pablos Corner (:

Jeg er blevet vegetar for ca. 3 år siden, og er for nylig begyndt at leve vegansk. Jeg har en passion for grøn mad. Jeg elsker at stå i mit køkken og eksperimentere, smage til og finde på nye retter. Pablo og jeg bor i det sydfynske, hvor vi har både strand, skov og drivhus tæt på.
Til hverdag læser jeg til socialrådgiver, hvilket jeg også brænder meget for.
Denne blog vil handle om grøn livsstil, og alt hvad dertil kommer. Dyrenes velfærd, veganske produkter, kærlighed til naturen og meget andet. Du skal være vekommen til at komme med forslag til emner som kunne være interessante at skrive om.

De kærligste hilsner fra Pablos Corner.